13/7 2017

På baggrund af en amerikansk pressemeddelelse skrev en unavngiven Ritzau-journalist en artikel fyldt med forkerte data. Undersøgelsen fokuserede på landenes økonomiske forhold og sociale sikkerhedsnet. Det var en lille del af en større undersøgelse, hvor Schweiz tog førstepladsen.

Undersøgelsen var ikke en meningsmåling. Det var en ekstern sammenligning af landenes forhold, kombineret med kvalitative spørgeskemaer, sendt til en lille gruppe. Men det sælger ingen klik, så de danske medier skyndte sig at udlægge det som en ønskeseddel for bådflygtninge. Ugebladet Mandag Morgen skrev en kritik af de danske mediers fejlagtige udlægning, og enkelte medier valgte at korrigere deres valg af foto. Artiklens vinkel bestod.

De 21.000 personer blev bedt om at rangere verdens lande i fire kategorier; “economically stable”, “good job market”, “income equality” og “is a place I would live”. Af de 21.372 adspurgte på verdensplan sagde 12.396 at de var del af en “informed elite” og 6.489 var “business decision-makers”. Se metodologi her.

11/7 2017

På baggrund af en række racistisk motiverede “spørgsmål” fra Venstres spidskandidat i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard skrev Kirstine B. Lauritzen (twitter) en racistisk motiveret bestillingshistorie, der ignorerer forvaltningens egne statistiske forbehold.

Igennem foråret 2017 har venstrepolitikeren forsøgt at finde noget der lyder grimt om brune mennesker. I stedet for selv at undersøge de offentligt tilgængelige tal på jobindsats.dk, bad hun Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forvaltning gøre det for hende.

Kort fortalt er der ikke noget særligt ved brune mennesker på kontanthjælp. Men fordi flere brune par er gift, og ikke bare samlevende, kan man lave en arbitrær søgning i statistiske data: Hvis man ignorerer papirløse samlevende (hvide mennesker), er der flere brune mennesker på kontanthjælp.

Hvis man samtidig ignorerer uddannelses­niveau og sygdoms­historik, kan ellers uinteressante tal bruges til at sprede had.